ET PERFEKT MORD

Der er du.

Hvordan gik din dag?
Lykkes det at redde verden?

Jeg arbejder på det.

Så du skiftede mening om i aften?

Nej, jeg ville jo
gøre alt for at deltage.

Hvad med middagen med dem
fra London?

- Den lød obligatorisk.
- Det var den.

Heldigvis kom de
for sent til deres fly.

Skål for...

de stjålne øjeblikke.

Du ser så flot ud. Det må jeg se,
om jeg kan leve op til.

Ingen hjemme?

Jeg lod nogle papirer ligge fremme.

Tophemmeligheder?

Nej, men vigtige nok til
ikke at ligge frit fremme.

Du ser utrolig dejlig ud.

Ja, men vi må skynde os.

Jeg foretrækker den her.

Okay.

Der er Andrew.
Godt at se ham.

Hvordan går det, Steven?

Dejligt at se dig.
Emily, du ser strålende ud.

Fortsæt det gode arbejde.

Steven Taylor og hans kone Emily.

Omsider!

De smukke og de rige er kommet.

Fantastisk kjole!

Tak.

Jeg forventede sandelig
ikke at se dig i aften...

Hvorfor ikke?

Jeg troede, du sad i lort til halsen.

Rygterne om min død
har været stærkt overdrevne.

Jeg vil bare have hendes nummer.

Ja. Jeg er straks tilbage.

Skønt. Mange tak, skat.

Templets hieroglyffer
er påkaldelser...

af frugtbarhedsguderne.

Jeg tror, jeg har set hans værker.

Måske ku' vi engang
besøge dit atelier.

Du sagde, han ikke kom.

Han ombestemte sig.
Jeg forsøgte at ringe til dig.

Hvad gør vi?

Ingenting.
Slap nu af.

- Han ved ikke, hvem jeg er, vel?
- Nej.

Du er dejlig.

Frokost i morgen?

Og i morgen...

og i morgen.

Jeg går i 30 sekunder,
og straks finder du en yngre mand.

Steven, det er David Shaw.

Mig en glæde.

David maler.

Jeg så hans værker nede i city.
De er fremragende.

Hvad bringer dig hid i aften?

Emily var så venlig
at få mig inviteret.

Ditto her.

Fortæl om dine værker...

David?

Et par små gallerier udstiller dem.

- Og du er faglært?
- Berkeley, Cal Arts.

Og det var lige før, jeg bestod.

For mange studier forpester sjælen.

- Og han er god, siger du?
- Han er fantastisk.

Jeg vil godt se dine værker.
Kan vi finde en tid?

- Når det passer Dem.
- Har Emily dit nummer?

Nej. Galleriet kan få fat på mig.
Du ved, hvilket det er, ikke?

Jo.

Hvis du virkelig er så god...

vil jeg sige det
til mine købedygtige venner.

Tak. Det er pænt af Dem.

Det var hyggeligt.

I lige måde.

Godt at se dig.

Vi kan ikke holdes ansvarlige...

for andres handlinger,
som tvinger os til selvforsvar.

Fru ambassadør.

Det er den samme tale, han holdt
i Genève for tre måneder siden.

Blæremås.

- Hvordan går det?
- Fint, tak.

Rentespredningen eksploderer.

Som det går i Europa,
kan det ende i et blodbad.

- Hvor meget taler vi om?
- Mindst 1 50 basispoint.

Bundesbank må gå med.

Dine yen og mark bliver værdiløse.

Hvad risikerer vi?

Ud fra min første prognose?

Ja. Uden indpakninger.

Tænk på Tjernobyl.

Næste stop: Greenpoint.

Hvad har du der?

En lille overraskelse.

Kom op.

Her er din spådom:

"Du er dybt interesseret i alt,
hvad der er kunstnerisk."

Det stemmer.

Den sku' du da ikke
have købt til mig.

Du har behov for
en smule civilisering.

Hvad har du behov for?

Hvad har du behov for?

Vi ku' være i Belize
på samme tid i morgen.

Belize.

Har du nogensinde været der?

Du vil tro,
du er kommet i Paradis.

Men det tror jeg allerede.

Du ser så smuk ud i dag.

Hej, det er David.
Indtal besked, så ringer jeg tilbage.

David, det er Steven Taylor.
Jeg har tid i dag.

Jeg tænkte, jeg ku' kigge forbi.

F.eks. ved sekstiden.

Hvis det er i orden,
så ring tilbage på 5-4-4...

1-8-1-7.

Jeg glæder mig til at se dig.

Hvad gør du nu?

Ringer til ham, vil jeg tro.

Alt andet ville være underligt, ikke?

Du leger med ilden, David.

Hvis det generer dig så meget,
hvorfor gav du ham så mit nummer?

Det gjorde jeg ikke.

Mr. Taylor?

Hej. Her, sid ned.

Det var dumt. Beklager.

Tusind tak.

En drink?

Nej tak.

Medmindre De ta'r en til?

Jeg satte Dem stævne her,
fordi mit sted er svært at finde.

Som et ulovligt loftsrum?

Det kan man godt kalde det.

Jeg føler mig hensat
til det søde bohemeliv.

Vis vej.

- Hvordan har Emily det?
- Hun har det fint, tak.

Hils hende fra mig.

Det skal jeg nok.

En til.
Én etage til.

Bygningen er over 100 år gammel.

Pas på trinnet.

Jeg kan se, hvad Emily faldt for.

Ja? Hvad er det?

Dine billeder er...

bevidst elendige...

men potente.

Elendige?

Er det, hvad hun sagde?

Din vrede...

er yderst kontrolleret.

Tror De, jeg er vred?

Vreden i dine billeder.

Desperationens farve.

Gad vidst, hvor den kommer fra.

Aner det ikke.

Indefra, vil jeg tro.

Indefra...

så sandelig.

Den forpulede seng
er det eneste sted at sidde.

Jeg misunder dig.

De misunder mig?

Du burde føle dig...

smigret.
Misundelse ligger ellers ikke til mig.

Det er en ynkværdig følelse.

Som en snigende cancer.

Nu føler jeg den,
og du ved hvorfor.

Nej.

Naturligvis gør du det.

En af livets vaskeægte
sublime oplevelser. Den er så...

absolut fyldestgørende.

Hvad?

At bolle min kone.

Mr. Taylor, jeg ved ikke...

Jeg tror, det måske er på tide,
at du siger du til mig.

Vi elsker hinanden, sir.

Nå, sådan?

Sådan?

Du stjæler kronjuvelen
i en mands sjæl...

og din eneste undskyldning
er en røvsyg, sentimental floskel.

Om det så var sandt,
er det ikke godt nok!

Om hvad var sandt?

Hun elsker dig.

Og du...

elsker penge.

Hvad fanden er det, De påstår?

At du ikke traf min kone tilfældigt.

Jeg påstår,
at du ikke har gået på Berkeley.

At du lærte at male, mens du sad
3-6 år i Soledad Statsfængsel...

for at lette en enke i San Francisco
for hendes sparepenge.

Din anden fængselsdom...

hvis jeg ikke tager fejl.

Dit rigtige navn
er Winston Lagrange.

Født af fattigrøve
i Barstow, Californien.

Kriminel, fra du var ti.

Lommetyveri, biltyveri, bedrageri,
indtil du opdagede...

din succes hos kvinder.

Du søgte vel efter den mor,
du knap nok kan huske.

Et liv, der bestod af deprimerende
små svindelnumre...

indtil nu.

Hvor har De det fra?

Det er til salg.
Det satans ved det er, at du...

slet ikke er værst med en pensel.

Det kaldes resocialisering.

Det kaldes bondefangeri.

Men du sigter lidt for højt
denne gang.

Hun elsker mig.

Hun elsker "David Shaw".

Men det er lige meget,
for du har forregnet dig.

Gennemfør det.

Kærlighed overvinder alt.

Emily bliver skilt fra mig
og gifter sig med dig.

Med din fortid vil hendes rådgivere
insistere på en ægtepagt.

Så du kan storme borgen...

men du får aldrig
nøglen til skatkammeret.

Det blæser jeg på.

Svindleren blæser på en formue!

Hold op med det pis!

Vel gør du ej,
for så stod vi ikke her!

Kun dårlige gener og griskhed
afholder dig fra at fordufte lige nu!

Hvad så nu?

Vælg selv.

Jeg afslører dig,
og bohemelivet bliver virkelighed.

Du bliver en sultende maler.
Punktum.

Eller?

Eller du kan score kassen.

Score kassen?

En halv million dollars.

Skattefrit.

For at droppe hende?

Jeg sagde skattefrit,
ikke omkostningsfrit.

Hvad er de 500.000 så for?

For at slå min kone ihjel.

Emily?

Ja, vi taler vist om den samme.

100.000 nu...

400.000 bagefter,
i rede penge.

De er bindegal.

Faktisk ikke.

Hvorfor?

Jeg påskønner din nysgerrighed,
men mine motiver rager ikke dig.

Så går jeg direkte til Emily
og fortæller hende det hele.

Det ville være
mit ord imod dit...

Winston.

Og hvis jeg ringer til politiet?

Har du nogensinde
været i Boca Raton, Florida?

Sidste år lå en dame dernede
i med en yngre mand.

En satans god tennisspiller.
Nå, men da affæren døde ud...

forsvandt han...

sammen med
alle damens ihændehaver-aktier.

Du har aldrig været der?

Ikke det, jeg kan huske.

En af mine bekendte har
et fotografi af gerningsmanden.

Det eneste, de mangler,
er et navn.

Ligesom i 3. gang
er lykkens gang.

Femten år.

Ingen prøveløsladelse.

Tror du, du har en æske,
der kan rumme $100.000 i kontanter?

Hvad med at besøge mig
ved 1 2-tiden i morgen?

Medmindre du har
en anden frokostaftale.

Jeg går ud fra,
du ved, hvor jeg bor.

Er kærligheden ikke skøn

STEVEN TAYLOR

Jeg er din bedste ven.

I et halvt år
har du intet sagt.

Elsker du ham?
Forlader du Steven?

Sig noget.

Ja, hvis du holder mund et øjeblik.

Godt. Jeg venter.

Du er jo så vild med Steven.

Du tudede til vores bryllup.

- Jeg tuder til alle bryllupper.
- Vel gør du ej.

Du er besnæret af os.

Det er alle.

Men du aner ikke, hvem han er.

- Jeg kender Steven.
- Nej.

Du ved ikke, at hver evig eneste ting
skal være på hans præmisser.

Du ved ikke,
at han vil blæse på, hvem jeg er.

Hvad har du tænkt dig at gøre?

Det ved jeg ikke.

Jeg vil se at få det sagt.
Det fortjener han.

Hvorfor tror du,
han ikke ved det?

Det er umuligt.

Jeg mener, han ved,
at noget ikke stemmer, men...

Har David et efternavn?

Shaw. David Shaw.

Og han ved besked
om din familieformue?

Hvad mener du?

Hvad tror du, jeg mener?

Hold op. Det taler vi ikke om.

I har aldrig nævnt ordet penge?

Nej.

Tro mig, okay?

David interesserer sig ikke
for andet end at male...

og mig.

Og dig.

Er det derfor,
du ikke går med din vielsesring?

Åh gud!

Hvad?

Jeg glemte den hos David.

Har du arbejdet over?

Nej, jeg fik en drink med Raquel.

Og hvordan går det
med den castilianske femme fatale?

For resten så jeg
din ven David her til aften.

Virkelig?

Han beærede mig med en audiens
i sit industrielle tilflugtssted.

Det siger du ikke.

Og hvor ligger det?

Greenpoint.

Hvordan fandt du hans nummer?

Jeg ringede rundt
til dine obskure gallerier...

og nævnte dit navn.

Du har ret.

Han er et stort talent.

Købte du noget?

Jeg gav ham et tilbud.

Og?

Det tygger han på.

Godmorgen.

- Hej, det er mig.
- Hej.

- Jeg glemte min ring.
- Ja.

Jeg gemte den, før han kom.

Gud være lovet!

Hvad talte I om?

Han var her ikke længe.
Kun om billederne.

Han anede ikke uråd.

Han sagde,
han gav dig et tilbud.

Ja, det gjorde han faktisk.

Hvilket billede?

Et, du ikke har set endnu.

Jeg troede, jeg havde set dem alle.

Næsten.

Jeg må have
den frokost i dag til gode.

- Hvorfor? Hvad er der?
- Ikke noget.

Nogle folk her vil
se mine skitser...

og det ville give
et pænt forskud.

Du lyder underlig.

Gør jeg?

Ja.

Det kaldes vist
at være på spanden, elskede.

I morgen, da.

Reserveret til to.

Et stille bord, nede bagved.

Meget stille.

Du ved, jeg elsker dig.

Ja.

Hej.

- Er den af...?
- Ja.

Folk med penge
går altid efter det samme.

Og hvad er det?

Hvad som helst,
så længe det er genkendeligt.

Bare rolig.
Det ville aldrig være blevet dit.

Alt, hvad du ser her er mit.

Tag og sæt den der og kom med.

Det er flot.

Vi havde indbrud i bygningen i fjor.

Den sandsynlige adgangsvej...

var den her indkørselsport.

Granitfacaden danner en blind vinkel
for overvågningskameraerne.

Den er der stadig.

Hvor ved De det fra?

Jeg sidder i bestyrelsen.

Du lister ind,
når jeg kører kl. 20.

Jeg kører ikke ud,
før der er klar bane.

Porten lukker efter fem sekunder.

Du venter i højre side,
mens jeg kører forbi.

Så går du ind på trappen
via service-elevatoren.

Nøglen til fordøren
dur også her til bagdøren.

Jeg tager nøglen
fra Emilys taske...

og lægger den i den her...

og skjuler den her
lige bag ved røret.

- Hvor er De imens?
- Til min sædvanlige kortaften.

Hvorfor ikke Deres nøgle?

Den kan røbe mig.
Ikke hendes.

Hendes kan være tabt eller stjålet.

Og hun er her ikke
til at afgive forklaring.

Hvorfor får De ikke lavet en kopi?

To løse ender:
Nøglen og smeden.

Denne dør har altid slåen skudt for.
Hun vil ikke bemærke det.

Du står på trappen kl. 21 .30.

Der plejer Emily at gå i bad.

Gør hun?
Hvor ved De det fra?

Det gør hun, når jeg spiller kort.

Hvorfor ikke gøre det i badekarret?

Det vil ligne overlagt mord.

Det skal se ud,
som om det var en indbrudstyv.

Forstået?

Det er en separat telefonlinje.

På slaget 22 ringer jeg hjem.

Emily tager telefonen.

Du gør din entré.

En tragisk konfrontation følger.

Det skal se ud til
at være...

uovervejet...

og impulsivt.

Jeg har altid ment,
et hårdt slag klinger af impulsivitet.

Måske kan du bruge en af dem her.

Gennemrod smykkerne
i soveværelset.

Ødelæg låsen,
så den ser ud til at være brudt op.

Læg nøglen tilbage under røret
og gå ud samme vej, du kom ind.

Og hvad så,
hvis planen går i vasken?

Det gør den ikke.

Hvornår skal det være?

- I morgen aften.
- I morgen?

Umuligt!

En mand med din fortid burde let
kunne finde sig et alibi.

100.000.

Jeg burde fordufte med pengene.

Det vil jeg vædde 400.000 til på,
at du ikke gør.

Ja, det kan jeg forstå.

Ja, men hvis vi ikke
kender flygtningetallet...

kan vi ikke fordele ressourcerne.

Fint. Jeg siger, hun kan regne med
at få det senere i dag. Tak.

Det er ikke gensynsglæde, er det?

Snarere overraskelse.

Jeg fik et uventet hul i kalenderen.

En frokost med min smukke kone
faldt lige for.

Men du er vel optaget.

- Hvorfor tror du det?
- Du har travlt.

Det er bare indkøb.

En ny vielsesring, måske.

Jeg indleverede den
til reparation...

men jeg får den i morgen.

Og hvis der ingen morgendag var?

Hvad mener du?

Ville du ikke savne
en sidste frokost med din mand?

Naturligvis.

- Nyd maden.
- Mange tak.

Jeg skal give Francesca besked.
Har du lyst?

Godt, så går vi ud...

Hov, der er en jeg kender.
Undskyld mig et øjeblik.

Hej, det er David.
Indtal besked, så ringer jeg tilbage.

David, er du der?

Han ventede...

for at byde på frokost.

Jeg kunne intet gøre.

Jeg kan ikke mere.
Jeg må fortælle ham det i aften.

Hej, jeg er her.

Jeg er ked af det.

Det er okay.

Det er første gang.
Der er noget galt. Han ved besked.

Vel gør han ej.

Lad nu ikke
din fantasi løbe af med dig.

Jeg kan ikke fortsætte sådan her.

Det er ikke fair.
Jeg må fortælle ham det.

Fortælle ham hvad, helt præcist?

Det hele. I aften.

Vi har ventet indtil nu.
Vent én dag til...

så vi kan gøre det sammen.

Ikke?

Så jeg kan hjælpe dig.

Jeg ved snart ikke.

Det gør jeg.

Det gør jeg.

Skat, ingen panik.

Farvel, mr. Taylor.

Jeg går nu.

Det hele er lavet parat til Dem.

Hils mrs. Taylor fra mig.

Nå, hvordan var resten af din dag?

Ret brutal.

Det gør mig ondt at høre.

Jeg synes ikke,
du skal gå i aften.

Hvad er der i vejen?

Jeg vil godt tale med dig.

Det er for sent.

De kan ikke nå
at finde en, der kan springe til.

Desuden bankede jeg dem
i sidste uge. De forlanger revanche.

Du forskrækkede mig.

Jeg ville bare sige farvel.

Jeg ringer til dig senere.

Jeg henter måske en burger, så bliv
ikke bekymret, hvis jeg ikke svarer.

Nej, men måske
kommer du på andre tanker.

Hvorfor det?

Jeg bad Janice lave sit hofnummer.

Gjorde du det?

Jeg tænkte, vi ku' nå at spise inden.

Ønsk mig held.

Pøj-pøj.

$1 .000 til dig, George.

Pas.

- Jeg ser.
- Fy da.

Sidste kort, mine herrer.

- Der skal mere til end det.
- Tre seksere hænger stadig på.

- Samme spil.
- Det er ved at være lidt kedeligt.

Jeg sidder over.

Det må være morgen i Hongkong.

Her er mine kort.

Lad os så få nogle bedre kort.

Sig, det er løgn.

Dæmpet

Du mener det vist alvorligt.

Hvem er det?

Jeg er med.

- Betal til puljen. Sådan.
- Lige til tiden.

Men en ny vinder denne gang.

Du gode gud.

- Hvad er der sket?
- Vi har sporet Dem.

Han er ude i køkkenet.

De må ikke lægge på.

Politiet! Luk op!

Luk op!

- Mr. Taylor?
- Vi er i god behold.

Han er i køkkenet.
Jeg tror, han er død. Kom med.

De hørte ingen...

uvante lyde...

inden De gik ud i køkkenet?

Nej, kun telefonen.

Men før den.
Intet usædvanligt?

- Hvordan går det?
- Vi er stort set færdige her.

Tjek for fingeraftryk
i elevatoren...

og på gelænderet.

Mo, vi er færdige herinde
om 1 5-20 minutter.

Måske.

- Kriminalassistent Karaman.
- Steven Taylor.

En fornøjelse.
Må jeg stille et par spørgsmål?

Værsgo.

Jeg så fodspor, som jeg formoder
er Deres...

i blodpølen ved afdøde.

- Kan jeg gå ud fra, de er Deres?
- Ja.

Må jeg spørge, hvad De lavede?

Tjekkede, at han var død.

Var han det?

Han så sådan ud, ja.

Tog De hans puls?

Nej.

Kan De se der?

Lænede De Dem ind over ham?

Jeg ville afgøre,
om han trak vejret.

- Gjorde han det?
- Ikke længere.

Lad os se.

Er der noget galt?

Bortset fra en død mand
i mit køkken?

De så ud,
som om De kendte ham.

- Det tror jeg ikke.
- Hvordan det?

Jeg glemmer aldrig et ansigt.

Ellers noget?

Ikke lige nu.

Deres kone må komme ned til os.

Hvornår?

Snarest muligt.

Mr. Taylor.

Kender De nogen,
som vil Deres kone noget ondt?

Min kone har ingen fjender.

Tak, kriminalassistent.

Jeg forstår det godt, skat.

Der sker ikke noget.

Det skal nok gå.

Hvad siger du?

Jeg tror på hende.

Hvad med ham?

Det er svært at afgøre.

Du ved nok, Mo...

Rige folk er ikke som dig og mig.

Hvordan?

De har en satans masse
flere penge for det første.

Flot set, Bobby.

Hej, Mo,
skruer du op for lyden, eller hva'?

Jeg foretrækker det sådan.

De sagde tidligere...

at de ikke sagde noget.

Det gjorde de ikke.

De lyttede.

Hvad med baggrundsstøj?

Der var ingen.
Det har hun sagt.

Hvad med, om Deres kone svarede?

Hun har været udsat for nok i aften.

Vi er næsten færdige, mrs. Taylor.

Der er bare et par ting til...

Kan De huske,
hvornår De kom hjem, mr. Taylor?

Elleve-halv tolv. Fra min
vanlige kortaften i Drake Club.

Det her vil du elske.

Vi har identificeret den mand,
der brød ind hos Dem.

Må jeg se?

Gerne.

En vaneforbryder.

Man kan ikke
få et bedre defensorat for manddrab.

Din kone er på tre'eren.
Hun siger, det er vigtigt.

Hvor gammel er Deres dreng?

Én måned.

Er han syg?

Kolik.

Må Gud våge over Deres søn.

Og også over Dem.

Godt, vi fik det på det rene.

Jeg skal be' Dem om
ikke at forlade byen.

Det gør hun.

Vi skal besøge hendes mor.
Roger har nummeret.

Et øjeblik.

Hvorfor? Hun er ikke sigtet.
Hun har afgivet forklaring.

Så det er kun et spørgsmål
om velvilje.

Fra vores side.

Kommer De i tanke om andet,
så ring til mig.

Jeg ved ikke,
hvad det skulle være.

Formentlig intet.

Må De gå i sikkerhed.

Tak i lige måde.

Barn dog!

Jeg er lige inde
ved siden af, skat.

Værsgo.

I morgen vil det hele
stå som et mareridt.

Og hvis der ingen morgendag var?

Det ved du, der er.

Sov godt.

Vær sød og fortæl mig...

hvordan ku' sådan noget ske?

Sandra, jeg aner det ikke.

Jeg har gennemtænkt det
1 1 7 gange.

Verden er blevet forrykt.

Roger har en erklæring,
jeg skal underskrive...

så jeg kører tilbage.

Jeg henter Emily i morgen tidlig...

hvis hun har det godt.

Det er mig.

Jeg ville bare sige,
at jeg har det fint.

Jeg er ikke i byen, men
jeg ringer til dig, så snart jeg kan.

Jeg elsker dig.

Der må ikke skyndes på hende.

Nej, selvfølgelig ikke.

Det vil jeg heller ikke.

Jeg ser lige til vores patient.

Beklager, David.
Emily hviler sig lige nu.

Men du og jeg har
vist noget at tale om.

Hvem var han?

En, jeg traf på Berkeley.

Kan han spores tilbage til dig?

Ikke længere.

Har du nogen idé om,
hvem du tager livtag med?

Ja.

Du satte mig til
at myrde din kone...

for du magtede ikke
svineriet selv.

Det gjorde jeg heller ikke.

Hvordan ved du,
han ikke har talt over sig?

Ron var en god mand.

Ikke helt god nok.

Hvad er nu plan B?

Et nyt overfald vil være
lidt for påfaldende.

Tænk, synes du?

Så vi venter.

På hvad?

Det lader jeg dig vide.

Fortsætter jeg med at kneppe
din kone indtil da, eller hva'?

Tak, Charles.

Steven ringede, mens du sov.

Han er ved at gøre klar
til din hjemkomst.

Han lader bilen
hente dig i morgen.

Jeg tager ikke hjem.

Jeg flytter ind
hos Raquel et stykke tid.

Hvad foregår der?

Jeg forlader Steven.

De sælger dine langfristede papirer
for at dække det.

Hvilke?

DMG og Barclays.

Hvorfor har ingen sagt det?

Vi kunne ikke få fat på dig.

Ingen samtaler, sagde jeg!

- Må jeg be' om vores nøgle?
- Naturligvis, mrs. Taylor.

Hvad med Deres egen?

Aner det ikke.
Den dur ikke.

Fik min mand låsene udskiftet?

Nej, ikke det, jeg ved af.

Emily, det er mig.

Jeg hørte dig ikke komme ind.

Du lod hoveddøren stå på vid gab.

Lad være.

Jeg er din mand.

Åh gud!
Jeg kan ikke blive her.

Der sker intet.
Vi går ud i aften, okay?

Jeg kan ikke blive hos dig, Steven.

Jeg kan ikke blive hos dig længere.

Raquel venter på mig dernede.

Der er rene håndklæder...

og fri forsyning fra køleskabet...

herunder din foretrukne yoghurt.

Må jeg spørge dig om noget?

Hvad tror du, Steven ville gøre,
hvis han vidste besked om David?

At bolle udenom er verdens
næstældste motiv til at slå ihjel.

Ja? Og hvad er det ældste?

Penge, skat.

Men Steven er allerede rig...

og med din formue
må du have særeje.

Sig, at du fik særeje.

Han tilbød det.
Jeg sagde nej.

Så hvis du dør, arver han...

et hundrede millioner stærke.

Deromkring.

Det heldige asen.

Jeg formoder, De har en god grund
til at be' mig om denne tjeneste.

Vi kommer til at savne Dem her.

Kom.

Kig ind til mig, før De går.

Robert Harrington...

vicedirektør
i Samhandelskommissionen.

Værsgo.

Tag al den tid, De behøver.

Mrs. Taylor...

at røbe det her,
selv til en ægtefælle...

er uetisk.

Det er jeg klar over.

Deres mand har opkøbt
obligationer for lånte penge...

og brugt dem
som sikkerhed for lånene.

Det er ulovligt.

Faktisk har han
været under mistanke i et års tid.

I nogle måneder...

har den amerikanske rente
skadet ham.

Det burde have kostet ham dyrt...

men hans bankforbindelser
har skjult tabene...

i håb om, at det vil vende.

Det sker ikke.

Før eller siden...

kommer disse indbetalingskrav.

Og når de kommer,
vil Deres mand blive...

udraderet.

Hvor er stævningen?

Jeg kan ikke få fat
i papirerne uden den.

Jeg har ventet i to dage.

Ring tilbage.

- Kriminalassistent.
- Tag plads.

Hvad skylder jeg æren, mrs. Taylor?

Jeg har nogle oplysninger
om min mand.

Angående?

Han er åbenbart i alvorlige
økonomiske vanskeligheder...

og det har han skjult for mig.

Og jeg fik den tanke...

at det kunne være
en mulig grund til...

En mulig grund til...

At hyre en til at slå Dem ihjel?

Ja.

Jeg ved, hvad De er værd,
mrs. Taylor.

Så mange penge er altid et motiv.

Er han allerede mistænkt?

Var.

Til vi sporede
hans mobilopkald den aften.

Til et børsnoteringssystem.

Det varede fra fem minutter i ti
til ni minutter over.

Det er et af de mere
skudsikre alibier, jeg har set.

Jeg har lagt det puslespil...

1 1 7 gange.

Hver gang lå der én brik tilbage...

så det ikke gik op.

Den døde mand havde
en tegnebog, førerbevis...

medlemskort til en videobutik...

men ikke en eneste nøgle.

Ikke én.

End ikke til sin lejlighed.

Elliot, jeg tror ikke,
du har nosser til det.

Skråt op. Ingen af os
har nogen nosser i morgen.

- Ingen panik.
- Jeg panikker!

Hvad betyder 50 mio. på en dag?

Ved du, de hurtigt bliver til 500?

Hvad er spotkursen?

Se den selv.
Vi er ude i tovene.

Og du be'r mig være optimist?

Ikke nu!

Undskyld, men han siger,
det er meget vigtigt.

Det drejer sig om Emily.

- Hvem er det?
- Han vil ikke sige sit navn.

Hvem taler jeg med?

En tragisk konfrontation følger.

Det skal se ud til
at være...

uovervejet...

og impulsivt.

Jeg har altid ment,
et hårdt slag klinger af impulsivitet.

Måske kan du bruge en af dem her.

Mød mig i grillbaren på hjørnet
af Maiden og South.

Med det samme.

En svindler ved navn Ronald Diggs.

Frisk fra statsfængslet i Californien.

Det må være svært for Dem.

SENEST KENDTE ADRESSE:
Hamilton Place 235, lejl. 209

Mr. Taylor.

Nu blev Deres fine sko
vel ikke svinet til på vej herhen?

Hvad vil du?

Have resten af mine penge.

Du opfyldte ikke
din del af aftalen, vel?

Så?

Så hvad får jeg til gengæld?

Du får denne superfine sag.

Man ku' sgu ligefrem kalde den...

Hvad var det nu?

"Vaskeægte sublim."

Hvad er helt præcist
"denne superfine sag"?

Du ser på den.

Den kaldes
tid på fri fod, gamle makker.

Der findes ikke noget bedre.

Helt præcis hvor lang tid
giver $400.000 mig?

Hvad markedet nu kan bære.

Det vil tage mig nogle dage.

Du har fire timer.

Det er umuligt,
og det ved du godt.

Hold op, Steve.

En mand som dig
burde let kunne skaffe 400.000.

Hvor?

Hjemme hos mig.

Hvis ikke, nøjes jeg med dem,
jeg fik...

og poster "Stevens Greatest Hits".

Jeg er helt med.

Vær pissesikker på det.

Hej, Blondine!

Hvad laver du her?

Undskyld.

Jeg leder efter lejlighed 209.

Den vej?

Tak.

Der er en blondine på vej op!

Hold fingrene fra hende!

En blondine?

Send hende straks op!

Det er ikke gensynsglæde, er det?

Snarere overraskelse.

Nøglen til den dødes lejlighed
sad i mit nøgleknippe.

Den blev anbragt der efter hans død.

Kun én kan have gjort det.

Mig.

Hvorfor?

For at beskytte dig.

Mod hvad?

Din elsker.

Medmindre en anden
har sendt de her fotos.

Utroligt,
som forelskelsen lyser ud af folk.

Han ringede for
to måneder siden...

og pralede med sin erobring.

Jeg har allerede betalt
over $100.000...

men han vil have mere.

For hvad?

For at gøre det forbi.

Det tror jeg ikke på.

Har han talt om Belize?

Det var der,
han tog alle de andre med hen.

Den fyr virker æggende
på ensomme, rige kvinder.

Som du kan se, lærte han at male
i statsfængslet...

ikke på Berkeley.

Lagrange, Winston

KRIMINEL LØBEBANE

Jeg ved ikke,
hvor vi er på vej hen.

Om "vi" overhovedet kommer på tale.

Jeg har gjort, hvad jeg kunne,
for at værne dig mod denne...

forhærdede forbryder,
som du bød velkommen i vores seng.

Hvorfor sagde du intet?

Jeg var vis på,
du var forelsket i ham.

Er du?

Det troede jeg, at jeg var.

Jeg tør ikke tænke på,
hvad jeg har udsat dig for.

Er det derfor,
dit firma skranter?

Skranter?

Bankerne, indbetalingskravene.

Hvorfra vidste du...?
Det har ikke gjort det bedre, nej.

- Men det er sandt, ikke?
- Jo.

Men jeg kan altid tjene penge.

Der er et helt hav af dem derude.

Men der er kun én dig.

Men hvorfor satte du
hans nøgle i mit nøgleknippe?

David truede med vold
fra første færd.

Da jeg så liget,
var jeg sikker på, det var ham.

Låsen var intakt,
så jeg troede, han havde din nøgle.

Men jeg havde jo lige låst mig ind.

Er du helt sikker?
Husker jeg ret...

stod døren på vid gab.
Jeg så dig komme ind.

Måske.

Så han kunne have taget nøglen
når som helst...

endog dagen før.
Var I sammen dagen før?

Ja.

Jeg gennemgik hans lommer.
Jeg fandt din nøgle, troede jeg.

Jeg tog en skruetrækker
og ødelagde låsen.

Og så satte jeg den nøgle,
jeg troede var din...

i dit nøgleknippe.

Pus, jeg er ked af,
at du skal udsættes for det her.

Men jeg havde intet andet valg.

Kan du nogensinde tilgive mig?

Skat, det har jeg allerede gjort.

Vi må gå til politiet.

Jeg ved ikke,
om ærlighed er sagen lige nu.

Jeg har fusket med beviserne...

i en drabssag.

Jeg lod mig afpresse.
Vi er begge dybt implicerede.

Tænk over det!
David kan sige, lige hvad han vil.

At jeg hyrede ham
til at myrde dig.

Eller at han afpressede
det rige par.

De vil sige, vi dræbte den stakkel
i den tro, at det var David.

Alt efter,
hvordan han spiller sine kort.

Hvad med ham, jeg slog ihjel?

Tror du, det var Davids idé?

Hvad ellers?

Har du nogen idé om, hvor mange
indbrud der er hver dag her i byen?

Det har du vist ikke.

Hvad gør vi nu?

Vi må fjerne enhver forbindelse
til din kunstnerven.

Er der noget i hans atelier,
som kan pege på os?

Min ring.

Du sagde, den var til reparation.

Det var løgn.
Jeg glemte den på natbordet.

Er der andet?

Er det ikke nok?

Jeg får fat i den.

Er du her,
når jeg kommer tilbage?

Ja.

BEKLAGER, STEVE.
NY PLAN:

WASHINGTON SQUARE PARK
OM 30 MIN.

Jeg er på vej.

Jeg skal tale med mr. David Shaw.

Det er mig.

Truman Rejser. Jeg skal bekræfte
Deres booking her i eftermiddag.

Tak.

Undskyld, sir.

Ku' De undvære 400.000?

Ja, hvorfor ikke?

Jeg tæller dem,
så snart jeg kan.

Det er da klart.

Opfat den som din påmindelseskopi.

En fornøjelse
at handle med dig, Steve.

Pas på dig selv.

Sidste udkald
til tog 32 til Montreal...

afgang fra spor 16.
Alle bedes stige om bord.

Denne vej.

Værsgo, sir.

Værsgo.

Mange tak, sir.

Jeg ville lige sige,
at spisevognen åbner kl. 1 9...

og lukker kl. 22.

Okay, det hele går fint.

Meddelelse!

Sidste udkald til tog 32 til Montreal.
Afgang om fire minutter.

Se, det er svineri, hvaba?

Du burde takke mig.

Kunstnere bli'r altid mere værd
efter deres død.

Du taber.

Du må tale højere.
Jeg kan ikke høre dig.

Nu dør du.

GOODSPEED PAKKEPOST
Emily Taylor

Stevens...

Greatest Hits.

Undskyld,
det gælder liv eller død.

Hvad laver du?

- Her er et plaster på såret.
- Værsartig.

91st og 5th.

Har vi fået pakkepost i dag?

Kun én. Deres kone tog den
med op sammen med posten.

Jeg vidste ikke, du var hjemme.

Jeg var ude på terrassen.

Velkommen hjem.

Det er tid til en ny start.

Hvad siger du til,
at vi går ud og spiser i aften?

Bare os to, et stille sted...

her i kvarteret.

Var det noget?

Jeg er straks tilbage.
Jeg vil lige have et bad.

Skat?

Hvad siger du til at blive hjemme?
Jeg ku' gå ud og købe noget mad.

Det er sødt af dig.
Bliv nu ikke for længe væk.

Nej.

Mens jeg husker det...
Jeg synes, vi bør få låsene udskiftet.

Hvorfor det?

Jeg kan stadig ikke finde min nøgle.

God idé.
Jeg ringer til låsesmeden i morgen.

Man kan aldrig være for sikker.

Tak.

Vi ses.
Skynd dig tilbage.

Han må have lagt den tilbage,
før han gik ind.

Det havde du ikke regnet med, vel?

Unge David...

han var meget uberegnelig.

Måske ender I med at dele celle.

Hvorfor det?

På grund af den her?

Jeg fandt bare din nøgle.

Du lagde den til ham.

Ham, du dræbte?

- Kendte ham ikke.
- Det gjorde David.

Det bliver svært at bevise?

Afpresningen beviser det.

Hvilken afpresning?

Der var kun ét brev...

og det er desværre blevet væk.

Ser du, vi er bare et ægtepar...

som forsøger at finde ud af det.

Finde ud af det?

Finde ud af det?

Det gør hun,
når jeg spiller kort.

Ligesom koden til pengeskabet?

Det er vores bryllupsdag, Steven.

Du kan fandeme finde ud
af det alene! Det er slut!

Jeg bestemmer,
hvornår det er slut.

Den eneste måde,
du kan forlade mig på, er som lig.

Jeg har altid ment,
et hårdt slag klinger af impulsivitet.

Måske kan du bruge en af dem her.

Gennemrod smykkerne
i soveværelset.

Ødelæg låsen,
så den ser ud til at være brudt op.

Læg nøglen tilbage under røret...

og gå ud samme vej, du kom ind.

Og hvad så,
hvis planen går i vasken?

Det gør den ikke.

Han sagde,
han ville slå mig ihjel.

Så jeg forsøgte at slippe væk.

Og så angreb han Dem?

Ja.

Hvad ku' De ellers gøre?

Må Gud være med Dem.

Og også med Dem.